Nu er det blevet tid til hygge-weekend for mandagsholdet og tirsdagsholdet!
Her vil vi se film, læse historier, hygge og lave masser af teater. Vi sørger for aftensmad fredag og morgenmad lørdag.
Vi skal overnatte på scenen, derfor skal du huske din sovepose og dit liggeunderlag.
Det koster 150 kr. at deltage til hyggeweekenden, som betales her på Nem-Tilmeld. Hvis du er på Fritidspas dækkes udgiften af kommunen. Du kan videresende betalingslinket til Fritidsbutik eller vi kan hjælpe dig.
Sodavand eller juice kan købes for hhv. 10 eller 5 kr.
Har I nogle spørgsmål vedr. weekenden er I velkommen til at kontakte jeres undervisere eller Pernille på ragnamailen. Også gerne om madallergi el. lign.
Huskeliste
- sovepose og liggeunderlag/madras
- personlige ting, eks. tandbørste, nattøj, evt. medicin osv.
- sovedyr
- Noget lækkert (I må selv bestemme om det er slik eller frugt)
Det er en telefonfri weekend, så underviserne samler alle telefoner ind når vi mødes. De bliver givet tilbage inden børnene skal hjem. Forældre kan selvfølgelig kontaktes i tilfælde af hjemvé.
Vi glæder os til at se jer alle!
Kærlig hilsen
Holger, Caroline, Hilde, Vera & Pernille