Velkommen på Ragnarocks mandagshold.
Holdet er for børn der starter i 4.-6. klasse efter sommerferien.
Vi kommer til at arbejde med drama og improvisationer, der munder ud i en forestilling, som vi skal spille til foråret. Deltagerne får mulighed for at sætte deres eget præg på forestillingen, da vi tager udgangspunkt i børnenes fantasi og idéer.
Som deltager på Ragnarocks mandagshold kommer du ind i et fællesskab baseret på hygge, leg og en fælles interesse for teater.
I løbet af sæsonen afholder vi et par weekender, som går ud på at styrke fællesskabet og arbejdet med forestillingen.
Velkommen på Ragnarocks onsdagshold
Første mødegang: 27. august 2025
Tid og sted: Onsdag 16.30-18.30 - Baunebjergscenen, Baunebjergvej 401, 3050 Humlebæk.
Pris: 1800 kr. for hele sæsonen
Der kan forekomme ekstra betaling til særarrangementer
Hvis en deltager stopper efter en af de to første mødegange tilbagebetales 1700 kr. Hvis en deltager stopper i løbet af sæsonen, men inden 11. december, tilbagebetales 900 kr.
Hvis der er lavvande i familiens økonomi, er der også mulighed for at få et fritidspas såfremt man bor i Fredensborg kommune. Så betaler kommunen for kontingentet. I så fald skal I tage kontakt med Ragnarock, så hjælper vi jer videre.